Dagtilbuddet er inddelt i en vuggestue- og en børnehaveafdeling. Når vi er fuldt udbygget, vil vi have fem børnegrupper i vuggestueafdelingen og fire børnegrupper i børnehaveafdelingen. I alt kommer daginstitutionen til at rumme 150 børn.

I Børnenes Ø arbejder vi for at skabe solide relationer og stærke fællesskaber, der giver de bedste betingelser for vores kerneopgave – at give dit barn gode, trygge og udviklende rammer.

Du finder flere praktiske informationer i vores velkomstfolder. 

En del af et fællesskab

Børnenes Ø ligger i et unikt hus med en klar vision:

”At være den levende ramme om det værdifulde fællesskab på tværs af generationer”

I daginstitutionen bliver dit barn en del af et større fællesskab, hvor vi drager omsorg for hinanden. Generationernes Hus står for sammenhold, inklusion og mangfoldighed.

Vi prioriterer visionen for Generationernes Hus højt, og hos os vil dit barn deltage i aktiviteter på tværs af generationer. Sammen vil vi bruge husets fantastiske rammer på bedst mulige måde.

Fokus på barnets udvikling og trivsel

Det betyder meget for dit barns udvikling og trivsel, at du som forældre og dit barns daginstitution kan samarbejde. Derfor er et godt og konstruktivt forældresamarbejde rigtig vigtig for os. Vi prioriterer den direkte dialog. Det betyder, at vi gerne vil have dine tilbagemeldinger, hvis der er noget, du undrer dig over, men også gerne, hvis der er noget du glæder dig over.

Læs mere om, hvordan vi arbejder med dit barns udvikling og trivsel.

Læs mere om vores forældresamarbejde.

Husets værdier

Som forælder, med et barn i dagtilbuddet, vil vi også gerne præsentere dig for husets værdier, så du kan få mest mulig glæde af Generationernes Hus:

  • Samskabelse – Du kan være med til at skabe Generationernes Hus. Som bruger af huset inviteres du til at tage del i huset, og du er altid velkommen til at dele dine drømme og idéer til fællesskaber og aktiviteter på tværs i huset

  • Åbenhed – Som forælder til et barn i Børnenes Ø får du din daglige gang i Generationernes Hus og får dermed lejlighed til at møde husets mange beboere. I huset hilser vi på og byder hinanden, beboerne, brugere og gæster, velkommen

  • Tryghed – Generationernes Hus skal være et trygt og rart sted at færdes og opholde sig – både for beboere og brugere af huset. I huset hjælper vi derfor hinanden på tværs og tager fælles ansvar for at skabe en god atmosfære

Læs mere om Generationernes Hus.

Vi glæder os til at lære dig at kende og til at give dit barn en tryg og god start i Børnenes Ø.